1. Årlig kalender
2. /
3. Festligheder
4. /
5. Danmark

Store Bededag

1. Reformationen og fastedagene: Efter reformationen i det 16. århundrede ændrede kirken sin tilgang til fastedage. Faste var en katolsk praksis, og reformatorerne ønskede at forenkle kalenderen og fjerne nogle af de katolske faste- og helligdage. I Danmark blev en række af disse dage erstattet af bededage, hvoraf Store Bededag er den mest markante.

2. Indførelse af Store Bededag: Store Bededag blev indført i Danmark ved en kongelig forordning i 1686. Dagen blev fastlagt til den fjerde fredag efter påske og skulle være en dag, hvor folk skulle bede og reflektere over deres liv.

3. Formål og traditioner: Formålet med Store Bededag var oprindeligt at dedikere en dag til bøn og bedring. Kirken opfordrede folk til at bede for en god høst og for nationens ve og vel. Traditionelt set blev dagen også brugt som en dag, hvor folk fasterede, selvom fasten ikke er lige så udbredt i moderne tid.

4. Ændringer i fejringsmønstre: I tidligere tider var Store Bededag kendt for at være en dag med kirkelige ceremonier og bønner, og butikker og forretninger var normalt lukkede. I dag er traditionerne ændret, og mens mange stadig deltager i gudstjenester, er dagen også blevet mere afslappet, og mange mennesker bruger den som en ekstra fridag.

5. Nutidens betydning: Selvom betydningen af Store Bededag som en dag for bøn og refleksion har ændret sig, er det stadig en officiel helligdag i Danmark. Mange familier bruger dagen på udflugter, besøg i parker eller ved at nyde tid sammen. Der er også tradition for at spise "varme hveder," som er søde boller, ofte serveret med smør og flødeskum.